Den 17. november blev CoConf22, som er arrangeret og afholdt af COROLAB, afsluttet med et brag af en fest. Efter flere hundrede mennesker ar samlet på RUC, Roskilde – med forventningsfulde hjerter om det nu var deres ide der gik videre til partnerskabspodiet.
Vi her hos EnergiLeg havde sendt Kamilla Barslund til Roskilde for at pitche vores ide til en dynamisk bæredygtighedssti. En udfordring som Boligselskabet Sjælland have givet.
Intet mindre end 23 pitchere var samlet i et af lokalerne den formiddag for at fortælle netop deres fantastiske løsninger foran Boligselskabet Sjællands Bæredygtigheds- og Energichef Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.
Efter votering i dommerpanelet gik samarbejdet til os – så Kamilla skulle på scenen igen og fortælle alle om EnergiLegs forslag til morgendagens løsning.
Jeg troede virkelig ikke på at det kunne være os der - der var så mange gode forslag til denne sti - så mange unge, dygtige mennesker som havde gjort sig virkelig umage. Jeg glæder mig til det nye år hvor vi rigtig skal i arbejdstøjet.
Boligselskabet Sjælland ønsker at skabe et bæredygtigt oplevelsesunivers i Roskilde, hvor de kan fremvise bæredygtige løsninger på en ca. 5 km lang sti og på den måde inspirere og oplyse om bæredygtighed og biodiversitet i boligområder og byggeri.
LÆS HELE OPLÆGGET HER
copyright 2019 ® EnergiLeg all rights reserved