Frederiksberg Forsyning har taget udfordringen om at skabe praksisnære læringsforløb med modeller af rigtige klimatilpasningsløsninger. ”Det er en udfordring at fortælle om klimatilpasningsløsningerne, da de jo ligger under jorden. Vi vil vise hvordan løsningerne fungerer over jorden, og modellerne kan visualisere noget ret abstrakt – det er ret fedt” siger Else Støvring, projektleder, udvikler og underviser hos Frederiksberg Forsyning.
”Vi har gang i et skønt forløb i samarbejde med Zoologisk have som hedder ”faskiner og pingviner”, som er et klimatilpasningsforløb, hvor eleverne starter med at komme hos os, og tester klimatilpasningsmodeller ud fra nogle beregninger og cases fra Zoologisk Have. De finder ud af hvor meget vand de skal hælde på de forskellige modeller så det svarer til et skybrud eller en 100- års hændelse. Når de har regnet på sagerne, går vi ud og afprøver det på modellerne. Ugen efter tager de i Zoo og ser hvordan sådan nogle klimatilpasningsmodeller virker i virkeligheden – selvom de jo ofte er usynlige for eksempel på verdenspladsen.” fortsætter Else Støvring.
Frederiksberg Forsyning har også gang i et andet forløb, som kobler sig til Lindevangsparken på Frederiksberg, hvor alle vandhåndteringsmodeller findes – permeabel belægning, faskiner, forsinkelsesbassin. Det er det meningen at forløbet igen starter hos Frederiksberg Forsyning med modellerne, og så cykler de en tur i Lindevangsparken og lærer hvad den kan under jorden.
Se nedenstående Interview med Underviser Else Støving fra Frederiksberg Forsyning.
Modellerne er designet ud fra Frederiksberg Forsynings tanker og ideer. Modellerne gør at vi kan beregne os frem til tingene og opstille hypoteser:
”Klimavej”– er en model med 4 cylindre til for eksempel drænstabilt grus, almindelig grus og sten. Eleverne skal gætte hvad der sker og derefter selv afprøve de forskellige løsningsmuligheder ved at hælde vand på. I skuffen under cylindrene kan se hvor meget vand der løber igennem og hvor hurtigt
”Permeabel belægning vs ikke- permeabel belægning”.
Denne model har fliser, hvor den permeabel belægning har huller, som regnvand kan sive igennem, mens de ikke-permeabel belægning har fliser, som ikke tillader regnvand at sige igennem.
”Tagrør med forbindelse til faskine”-modellen er et lille udsnit af et rigtigt hustag, hvor eleverne simulerer 15 mm skybrud. De omregner vandsøjlens højde fra mm til cm, omregner huset areal til cm, beregner volumen af vand som herefter omregnes til liter. Samtidig ser de hvad der sker!
Frederiksberg Forsyning har også modellen ”Forsinkelsesbassinnet”, som tilbageholder regnvand, så kloakken ikke oversvømmes. Her simulerer eleverne et skybrud på 15 mm regn og ser hvad der sker.
Eleverne kan ikke lave klimatilpasningsløsninger uden matematik! Derfor er beregninger af mange liter vand, der falder ved forskellige regnvejrshændelser en integreret del af forløbet ligesom modellerne simulerer de skybrud og 100-årshændelser.
Ved den mobile pumpestation pumper eleverne vand til de forskellige modeller.
Eleverne bruger EnergiHåndtaget til at pumpe, så eleverne skaber selv energien der skal forsyne pumpen – vi holder kroppen godt i gang!
Se en kort visuel præsentation af ovenstående modeller HER
”Jeg har allerede flere modeller i støbeskeen og samarbejdet med EnergiLeg har været et vidunderligt samarbejde, god kommunikation og løbende dialog både i ord og billeder. Samskabelsesprojekter som dette, hvor vi sammen designer og udvikler modellerne, giver mig masser af energi og personligt ejerskab. EnergiLeg kan gøre teorier praktiske og sjove, og samtidig er eleverne selv med til at være energien”, siger .
copyright 2019 ® EnergiLeg all rights reserved