Snør skoene og slå lytteflapperne ud

Dialog mellem natur og mennesker

Ved Vejle Ådal, i den gamle grusgrav, ligger i dag en skulpturpark med landskabsskulpturer. De ni skulpturer i området blev skabt i sidste halvdel af 1980’erne af kunstnerne Robert Jacobsen og Jean Clareboudt. Skulpturerne skaber en dialog mellem natur og mennesker og solens bevægelse over himlen. Naturen er smuk og foranderlig – et oplagt sted til en gåtur – og nu er der mulighed for en ekstra sanselig oplevelse på gåturen.

Hør fortiden fortalt

Langs stisystemet er der nemlig opsat syv StoryTellers.

Hver StoryTeller giver indblik i forskellige aspekter af området. Ved en kan du høre om, hvordan istiden formede landskabet og bakkerne ved Ådalen, ved en anden om fiskeri i åen i stenalderen, ved en tredje om grusgravens historie og ved en fjerde om billedhuggernes tanker bag deres værker.

Potentialet i udendørs audioformidling

Ifølge projektudvikler Kamilla Barslund fra EnergiLeg er der et stort potentiale i den udendørs audioformidling:

”Der er en stor efterspørgsel efter udendørsoplevelser, som styrker vores mentale og fysiske sundhed. Med StoryTeller kan vi give landskaber og land-art en ekstra dimension, der gør det attraktivt at komme op af sofaen og ud at udforske områder uden for byerne. Der er ikke brug for mobiltelefon eller netværksforbindelse her, og derfor er det tilgængeligt for alle og forstyrrer ikke oplevelsen af naturen".

Der er masser at lytte til, se på og sanse på en gåtur gennem Tørskind grusgrav. Skal du med? Snør skoene og slå lytteflapperne ud.

EnergiLeg Tørskind Grusgrav åbning
Foto Lis Ellemand
Tørskind Grusgrav åbning maj 23
Foto: Lis Ellemand

Produkter

storyteller

STORYTELLER

StoryTeller forener lyd med det fysiske rum på en innovativ måde, der stimulerer sanserne og skaber nye sociale oplevelser for hele familien på tværs af aldersgrupper og typer af brugere. Ideel til formidling