Vores solcellecarporte er eget design, hvilket giver en unik mulighed for, at tilpasse de enkelte carporte til de enkelte kunders projekter og særlige behov. Vores carporte adskiller sig fra andre med solceller, fordi vi bruger solcellerne som tagmateriale. Derudover kan carportene også leveres med LED belysning.
Denne specialdesignede solcellecarport, som er tegnet på billedet nedenfor, er i alt 51 m2 stor med LED belysning. Derudover er der også opført et hegn i samme træmateriale, som selve carporten. Vi bruger det bæredygtige og miljørigtige SUPERWOOD , som er PEFC-certificeret. Dette certifikat betyder, at træet er groet, fældet og produceret under ansvarlige forhold – og der er taget hensyn til natur og miljø. Også imprægneringen er træet er skånsom og miljøvenlig. Træet bliver nemlig sikret mod både råd og svamp fra yderst til inderst uden brug af tungmetaller eller organiske opløsningsmidler.
Til specialdesignede projekter bruger vi de nyeste 3D tegne- og konstruktionsprogrammer fra Autodesk, når løsninger skal skabes til kunders projekter. Det gør os i stand til at kommunikere og diskutere de tekniske detaljer med kunder og samarbejdspartnere på et højt fagligt niveau. Vi glæder os til at være med til at skabe dit drømmeprojekt.
copyright 2019 ® EnergiLeg all rights reserved