17 verdensmål i Danmark
Er du en virksomhed, kommune, organisation, institution eller foreninger med frivillige, der arbejder aktivt med Verdensmålene i projekter eller som en del af jeres hverdag?
Vil du være en del af et nationalt projekt, hvor vi skaber en turistattraktion og sætter fokus på erhvervslivets, foreningers, organisationers og skolers vigtige arbejde med Verdensmålene?
Alle 17 – og evt. flere af det samme – Verdensmål opstilles som lytteposter rundt i det danske land. Verdensmålet understøttes med lydformidling med den bæredygtige og selvforsynende StoryTeller, som den forbipasserende aktiverer ved at dreje på rattet.
Der er ikke brug for strømkabler eller internetforbindelse, for brugeren skaber selv energi til at afspille lyden! Derfor kan StoryTeller både opstilles i byrum og i naturen.
Som deltager i en national verdensmålssti kan du sætte spotlys på dine gode bæredygtigheds-tiltag og give dit område en lille attraktion, der kan tiltrække nysgerrige besøgende eller skabe større opmærksomhed hos forbipasserende
Vi arbejder her hos EnergiLeg selv med verdensmål 3, 7 og 12 og har lavet forslag til hvordan StoryTellere med disse verdensmål kan se ud.
Til disse har vi også produceret demo-lydfiler som omhandler et verdensmål hver.
Du kan høre lydformidlingen ved at trykke under billederne ovenfor
Tanken bag verdensmålsstien er, at budskabet om at arbejde aktivt med de 17 verdensmål skal give inspiration til andre.
Det kan være svært at vide, hvor man kan sætte ind og hvor man skal starte i arbejdet med Verdensmålene.
Men mange kommuner, virksomheder, organisationer, skoler og daginstitutioner har de sidste år har lagt sig i front med at implementere verdensmålene i deres strategi, visioner og missioner som led i en plan for en bedre verden anno 2030.
Det arbejde skal udbredes, så flere kan blive inspirerede!
FORSLAG TIL ET SET-UP:
1 StoryTeller kunne indeholde lydformidling om et udvalgt verdensmål fra 3 aktører med hver deres rolle i lokalsamfundet.
Kommunen/den store virksomhed i området eller en anden større organisation, som har grundlag til at investere i at få deres historie frem, for at sprede den til flere
En lokal forening eller mindre organisation, som arbejder aktivt med verdensmålene og ønsker har lyst til at fortælle om de vellykkede tiltag.
En lokal skole, børnehave eller andet sted med børn og unge mennesker, der har arbejdet med verdensmålene i et projekt eller integrerer verdensmålene som del af deres hverdag.
EnergiLegs LYDWORKSHOP kan bookes gratis. Her kan du få hjælp og inspiration til at skabe din lydfortælling– LÆS MERE OM WORKSHOP HER
EnergiLeg kan også stå for produktion og projektering af lydformidlingen.
Når der er etableret nogle StoryTellers med Verdensmål som tema, ønsker vi at lave en hjemmeside for det nationale projekt, så man kan læse mere om projektet og finde et kort over placeringen af de forskellige Verdensmål.
Vi ser også et såkaldt Verdensmålspas som en mulighed. Med et Verdensmålspas kan den besøgende rejse rundt mellem de forskellige poster, skabe en rute og krydse af, for hver post der er passeret og lyttet til. Verdensmålspasset kan samtidig gøre opmærksom på andre attraktioner i området.
Det kan blive en aktiv og mindeværdig aktivitet for store og små
StoryTeller forener lyd med det fysiske rum på en innovativ måde, der stimulerer sanserne og skaber nye sociale oplevelser for hele familien på tværs af aldersgrupper og typer af brugere. Ideel til formidling.
copyright 2019 ® EnergiLeg all rights reserved